KROENS HISTORIE

Fladbro Kro er et gammelt og historisk sted. Arkivoptegnelser, fortæller at der allerede i det 15. århundrede, blev købt jern til Fladbro-“broen”, ved det naturlige vadested over Nørreåen, øst for Fladbro Kro, tæt ved Randers.

Kroen, der i 1739 fik sit kgl. privilegium, tilhørte Frisenvold Gods, der også opkrævede bropengene. Man betalte op til 2 rigsdaler pr. studehold, alt efter antal af hoveder, der skulle krydse broen.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1859 og blev samme år besøgt af selveste H.C. Andersen. I sin dagbog beretter han, at han på kroen blev beværtet med noget så moderne, som smørrebrød og portvin.

I 1897 købte Randers kommune kroen og hele området omkring den. Her anlagde man bl.a. den nuværende Fladbro skov. Kroen og området omkring den, blev et yndet udflugtsmål. Folk valfartede hertil på cykel og med flodprammene og med dagvognen. Fladbro Kro fik en af Jyllands første keglebaner og der var dansant søndag eftermiddag, som blev transmitteret i radioen.
I 1960 overgik kroen til privat eje og i 1996 rykkede den nuværende vært Evan Pedersen ind og købte året efter Kroen med jordtilliggende. Fladbro Kro kom i 1997 med i bogen “Danmarks bedste Spisesteder” og i 1998 blev den optaget i “Den danske Spiseguide”. I 2007 kom Fladbro Kro med i bogen “Værd at rejse efter”.

I 2004 startede renoveringen af den østlige bindingsværkslænge. Flere eksperter var på sagen, bl.a. stadsarkitekten i Ebeltoft, Preben Fisker, som udarbejdede tegninger til en genopførelse med hotellejligheder. Disse planer blev dog forkastet til fordel for et nyt selskabslokale, døbt “Orangeriet”.

Blot seks måneder senere fulgte renoveringen af den vestlige længe, den tidligere tærskelo og vognport. Den blev indrettet med 2 hotellejligheder og et vinlager, som dog senere er blevet konverteret til endnu en hotellejlighed.

Nyligst er Orangeriet blevet opdelt og indrettet til 3 hotellejligheder.

FOLK PÅ FLADBRO KRO GENNEM ÅRENE


1707
Dette år nævner kirkebogen Peder Fisker (1621- 1709) g.m. Zidsel, som beboer af Fladbrohus i sammenhæng med, at han får en datter døbt. Senere ses Søren Pedersen Fisker (ca. 1650 – ca. 1710) g.m. Anna Laksegaarden og derefter Anders Sørensen Fisker (1679-1723), som beboer.


1712

Nu hedder beboeren Søren Jensen Biering. Han er født i 1669, men dør kort efter indflytningen kun 43 år gammel. Han efterlader sig kone og fem børn.


1714
Her nævnes Mogens Roemand som beboer af kroen.


1716
Enken efter den foregående beboer Søren Biering, Karen Madsdatter, giftede sig igen i 1713 med Mogens Pedersen og overtager krodriften. De får sammen sønnen Peder i 1717. Karen Madsdatter dør i 1724, 45 år gammel. Mogens Pedersen dør i 1725.


1725
Kromanden hedder nu Jørgen Andreassen Frits. Han har tidligere tjent på Frisenvold og gifter sig året efter med Karen Jensdatter. Parret får otte børn.
Fladbro Kro får Kongeligt Privilegium, hvilket var ensbetydende med ret til udskænkning af brændevin – det måtte dog ikke være af den hjemmebryggede slags.


1761
Jørgen Andreassen Frits dør. Gennem de senere år er kroen blevet drevet af hans næstældste søn Mogens Jørgensen Frits, der ved faderens død er 31 år. Året forinden er Mogens blevet gift med Anne Michelsdatter af Væth (1743-1810).


1762
Ulykkerne på det nærmeste hagler ned over beboerne på Fladbro Kro. Mogens Jørgensen Frits dør og efterlader sin hustru og en søn på et halvt år. Samme år omkommer hans to år yngre broder, Jens Jørgensen Frits, under en rejse til Ostindien. Inden året er omme er enken, Anne Michelsdatter, dog gift i igen, og nu hedder kromanden Mogens Sørensen Koch (1717-1783). Parret får de følgende år otte børn, hvoraf de fire dør som små.


1783
Mogens Sørensen Koch dør, men enken Anne Michelsdatter må fortsat være attraktiv, for hun bliver hurtigt gift for tredje gang. Kromanden hedder nu Søren Nielsen Langaa (1735-1797). I daglig tales kaldes han Søren Skytte, et efternavn der også ses stavet som Schiøtte.


1798
Efter Søren Skyttes død i 1797 har Anne Michelsdatter sin søn af andet ægteskab, Michel Mogensen (1772-1835), som hjælp til at drive kroen, og han har held til at frikøbe gård og kro af fæsteskabet under baron Hardenberg Reventlov af Frijsenvold.
Med frikøbet følger også forpligtigelsen til vedligeholdelse af broen over åen, og i den forbindelse søger Michel Mogensen kongelig tilladelse til at hæve bropengetaksterne.


1810
Anne Michels datter falder væk i 1810, og derefter overtager Michel Mogensen ejerskabet og byggede bl.a. de eksisterende staldlænger på østsiden af landevejen. Han var i 1798 blevet gift med Anne Jensdatter (1775-1832), datter af Jens Hviid i Grensten. Parret fik to sønner, Mogens og Niels.
Frederik den VI giver sin tilladelse til at hæve bropengetaksterne. Herefter koster det 8 skilling for en karet med seks heste, 6 skilling for fire heste, 2 skilling for to heste, heste, stude og køer 1 skilling pr. stk., 20 får eller svin 4 skilling. Gående kan passere frit.


1835
Ved Michel Mogensens død overtog den ældste af sønnerne, Mogens Michelsen (1801-1867) Fladbro Kro. Han var i 1828 blevet gift med Inger Poulsdatter (1806-1836) fra Klostergården i Randers. Parret fik sammen sønnen Andreas Michael Mogensen (1829-1876) og datteren Mathilde Kirstine Mogensdatter (1831-1901).


1837
Mogens Michelsen giftede sig igen. Denne gang med Maren Christensdatter (1815-1898) fra Kærby. Parret fik de efterfølgende år seks børn.


1859
Den sidste halvdel af 1850’erne var gode år for Fladbro Kro. Videreførelsen af jernbanen fra Langå til Randers bragte mange gæster: engelske ingeniører og masser af arbejdsfolk, der byggede jernbanedæmning og bro i de våde enge øst for kroen. Mogens Michelsen besluttede sig derfor for at bygge en helt ny krobygning på vestsiden af landevejen. Den gamle kro, som indtil da havde stået mellem staldlængerne på østsiden af vejen, blev med hjælp fra jernbaneingeniørerne sat på afrundede træstammer og derefter rullet til Stevnstrup, hvor krobygningen den dag i dag anvendes som beboelse. Hovedparten af den jord, der oprindeligt hørte til kroen, blev undervejs solgt til Mogens Michelsens datter af første ægteskab, Mathilde Kirstine. Hun var i 1854 blevet gift med gårdejer Rasmus Thomassen Hviid i Stevnstrup.


1867
Mogens Michelsen døde, og enken Maren Christensdatter drev kroen videre med god hjælp af børn og svigerbørn på egnen.


1885
Maren Christensdatter vælger at sælge Fladbro Kro, der nu har været drevet af familien i 124 år. Køberen er den kun 25-årige Thorvald Cornelius Janson, der kunne glæde sig over, at Fladbro Kro efterhånden var ved at udvikle sig til et eftertragtet traktørsted for de mange borgere i Randers. Herfra kunne man både tage toget eller selv sejle op af åen på en søndagstur.


1897
Randers Byråd havde også fået øjnene op for Fladbros lyksaligheder og udtænkte planer for området med en lystskov, og med 13 stemmer mod to blev det vedtaget at købe kroen og jorden omkring for 30.000 kr. Samtidig blev det besluttet at lægge krodriften i hænderne på en forpagter, og som den første antoges en mand ved navn Methmann, der forinden havde drevet restaurant i Skibsgade 6 i Randers.


1900
Ole Sørensen (1844-1935) fra Ingerslev ansattes som ny forpagter. Han blev så glad for egnen, at han efter forpagtningens ophør opførte huset ”Hvilen” i Stevnstrup, hvor han døde i 1935, 91 år gammel.


1914
Julius Ulrichsen (1877-1953) lagde hele sin livsgerning på Fladbro Kro, hvor han virkede i hele 31 år. Han var bl.a. initiativtager til de såkaldte Fladbrobåde, lavbundede motorbåde, der sejlede i rutefart fra Randers til Fladbro med op til 70 passagerer ad gangen. Han indrettede også den ene af de tidligere staldlænger til keglebane – noget ganske nyt i forlystelseslivet og en stor attraktion.


1945
Besættelsestiden havde også lagt sin klamme hånd over krodriften i Fladbro, og i de følgende tre år er der hele to forpagtere, nemlig Helge Madsen og Harald Hansen.


1948
Rasmus Johan Poulsen tager over i en tid, hvor biltrafikken endnu ikke er slået helt igennem, og hvor efterkrigstidens rationeringer så småt forsvinder. Han har derfor relativt gode år i 50’erne, hvor Randers Motor Sport anlægger en speedwaybane på engen øst for kroen og samler tusindvis af mennesker. Men efter 1960 vil de ellers faste gæster fra Randers gerne længere væk i deres nye biler, og Fladbrobådene bliver lagt op.


1966
Byrådet i Randers må konstatere, at Fladbro Kro er ved at udvikle sig til en underskudsforretning, men pludselig melder den succesrige Randers-restauratør Flemming Hust sig på banen med et forslag: Sælg kroen til mig, og jeg skal nok få den til at køre igen. Dermed kommer kroen igen på private hænder, men trods en ihærdig indsats bliver det aldrig den store succes.


1971
De nye ejere er Frede Jensen og Inge Poulsen.


1976
De nye ejere er Mogens Nielsen og Linda Jørgensen.


1979
De nye ejere er Merle og Mogens Grønbæk fra Frederikshavn, som renoverer hovedbygningen og åbner året efter i Juni, hvor den senere ejer, Evan Pedersen, starter som kokkeelev.


1986
Kroen er i god drift og de nye ejer Kate og Per Kristiansen starter desuden koncert-virksomhed, der desværre ikke går godt.


1989
Jørn Simonsen overtager kroen og starter TV transmissioner af Lørdags-underholdning med kendte kunstnere, som Tommy Seebach med flere. Det lykkes dog ikke, at få kroen i god drift.


1991
Jan Nielsen, Niels Hjort og Susanne Brøndum har alle været ansat på kroen og er henholdsvin tjener, musiker og kok. Det går godt de første år, men efter seks år må de sælge stedet.


1997
I januar overtager Evan Pedersen og hans hustru Jonna Hvas kroen, der er I en meget dårlig stand. De første år driver Evan kroen alene, da Jonna arbejder som adjunkt ved Medicinsk Mikrobiologi på Århus Universitet. Det går godt på kroen, der renoveres og Jonna indtræder i driften. I 2004 begynder renoveringen af den østlige stråtækte længe med bindingsværk og i 2009 er den vestlige længe også renoveret. Der er nu plads til 18 overnattende gæster.